Jeg havde svært ved at mærke mig selv og svært ved at overskue den krise jeg stod i. Jeg havde svært ved at navigere i gamle mønstre og at få placeret en masse ansvar de rigtige steder da det var havnet hos mig.

Nærværet og nænsomheden som Maria kommer med. Spejlingen og oplevelsen af at blive både set og grebet. Det var rart at dele og snakke, og at kroppen bagefter blev inddraget og hjulpet. 

Jeg har fundet forankringspunkter i mig selv, og jeg ved at jeg kan give mig selv det jeg har brug for - selvom jeg stadig skal øve mig.  Jeg er blevet bedre til at sige fra, og derfor har flere omkring mig fået deres ansvar “hjem”. Jeg er blevet skarpere i at kommunikere fra mig selv. Og vigtigst, så har jeg fundet en større ro, tillid og tålmodighed, hvilket især mærkes med mine børn. Det har været en gave både til mig selv og til hele familien.