terapeutisk kvindeklub & FÆLLESSKAB

Et terapeutisk og helende fællesskab for dig, der der længes efter
dybde, udvikling og heling – ikke alene, men sammen med andre.

Du er landet det helt rigtige sted, hvis…

… du længes efter fællesskab.
Den form for fællesskab, som mennesker er skabt til at helbrede i.

Det her er for dig, der ikke har brug for mere stimuli, endnu en selvhjælpsbog, endnu et kursus, mere viden (der ikke bliver integreret) og endnu et podcastafsnit. Det er for dig, der ønsker dybde, forandring og næring - helt uden overstimulering og nye ting på to-do-listen.

det her er for dig, der har brug for at

  • Føle dig mindre alene og ensom (i dit følelsesliv og dine relationer)

  • At mærke dybere forbindelse og mere næring i dine relationer

  • Nogle virkelig ser dig, uden at du skal præstere eller levere noget bestemt, men bare være

  • Få støtte, spejling og (sam)regulering

  • Forstå dig selv og forandre selvsaboterende mønstre og vaner

  • Være en del af et nærende fællesskab hvor i taler bagom det overfladiske niveau

  • Mærke reel forandring i dine tanker og din krop, så du begynder at mærke mere ro og overskud varigt

  • Begynde virkelig at leve livet (og nyde det), fremfor at overleve det hele tiden

Andres oplevelse med maria

Som en del af
fællesskabet får du

6 terapeutiske lørdage (fra 10-16)

Vi mødes i fællesskabet én gang om måneden i et halvt år og arbejder dybt med nervesystemet, relationer, grænser og selvregulering.

4 online sessioner
(fra 09-12)

Mellem de fysiske dage mødes vi digitalt for at holde momentum, tjekke ind og støtte hinanden.

Dagligt community

En lukket platform hvor du kan dele, blive set og få sparring sammen med gruppen - hvor jeg ligger oplæg, påmindelser og inspiration ind til jer.

Forløbet hviler på disse to grundelementer

  • På dagene bliver du guidet gennem spørgsmål, refleksionsøvelser og visualiseringsøvelser for at træne din mentaliseringsevne og selvrefleksionsevne, så du bliver langt bedre i stand til, at regulere dit indre - hvilket vil hjælpe dig med både at forbinde dig dybt med dig selv og andre - og generelt med at få det langt bedre i både dit følelsesliv og nervesystem.

  • Fællesskabet er en vigtig og stor del af forløbet. Du vil opleve gruppe-terapeutiske processer med både det store fællesskab og i mindre grupper.

Forbindelse til dig selv og til fællesskabet

Du vil opleve en vekselvirkning mellem øvelser, der er retter sig mod fællesskabet og øvelser, som inviterer dig indad. Når vi bevæger os ud i fællesskabet holder jeg som facilitator rummet trygt for dybe(re) samtaler og delinger. I den indadvendte praksis vil der være øvelser både i grupper og alene i stilhed, der styrker din forbindelse indadtil i dit eget kropslige fundament.

I denne pendulering mellem udadrettede og indadrettede processer vil jeg jeg guide dig igennem stilhed og introspektion, delinger i cirkel, terapeutiske gruppeprocesser, meditationer og visualiseringer samt refleksive spørgsmål, der fordyber din forståelse for dig selv. Du vil i den forbindelse også få mulighed for at overvære eller modtage egenterapi af mig i plenum.

Vi mødes 6 lørdage i hhv. maj, juni, august, september, oktober, november fra 10-16 alle dagene.

Derudover tjekker vi ind med hinanden online, hvor der er mulighed for at få lettet sit hjerte i et trygt rum og få faciliteret øvelser, der regulere og skaber forbindelse.

DATOER

(mangler)

LOKation

(mangler)

PRIs

(Mangler)

  • "Det har været en weekend i nogle skønne, trygge rammer, med en masse dejlige kvinder som alle ville alt det bedste for hinanden. Ingen fordomme eller bedømmelser, kun åbenhjertighed og kærlige tanker. For mig var det en vild oplevelse. Både grænseoverskridende og fantastisk. Jeg har ikke prøvet denne type retreat før, men jeg havde virkelig brug for at få indre ro/ro på mine tanker og bedre søvn. Jeg har fået en masse værktøjer og oplevelser med hjem, som helt sikkert vil hjælpe mig på vejen til mere indre ro og glæde. Tak for det!“

    Jonna

  • ”Jeg har elsket at lade mig svøbe i jeres åbenlyse gæstfrihed og autentiske væremåde. For mig har der været en fantastisk fin balance mellem oplæg/indhold og rum til bare at være. Jeg mærker og oplever to yderst kompetente og nærværende spaceholdere, som har gjort det muligt for mig, at læne mig tillidsfuldt ind i alt hvad der har været. Hvis du længes efter et pusterum fra hverdagen og ønsker at stimulere til en mere bevidst hverdag, så vil dette være en gave for dig! Præcis, som det var for mig!“

    Malue

  • "Jeg er normalt typen, der bedst kan lide at gemme mig i hjørnet og undgå fællesskabet. Det har altid været dét, som føltes mest trygt. Det har været den helt stik modsatte følelse på det her retreat. Den energi, der var her fra vi ankom, og det rum der blev holdt hele vejen igennem, gav mig lysten og modet til at springe ud i det, og give mig selv fuldt ud. Og den oplevelse, det har været, ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal finde ord for. Jeg tror, at det tætteste jeg kan komme på, må være livsændrende, forløsende og befriende. Hele retreatet har virkelig været indbegrebet af Indre Ro. Og wow hvor var det lige, hvad jeg stod og manglede! Noget så simpelt, som at sidde helt nøgen og sårbar i en sauna og cirkel med andre modige kvinder - det kan bare noget helt vildt og specielt! “

    Cathinca

  • "Programmet har været så dejligt. Der har været tid og plads til, at nyde det hele. Fællesskabet, dybden, sårbarheden, indre kontakt, ro, grin, tårer, næring, alenehed - men i forbundethed. At være vidne til så mange smukke forskellige kvinders indre smerte, udvikling og indsigter, er simpelthen noget af det smukkeste, jeg længe har overværet / været en del af. Jeg har personligt fået det med mig, at fællesskaber er meget mere betydningsfulde for min trivsel, end jeg havde regnet med. De elementer i har præsenteret, såsom dans, mad sauna, natur og deling i cirkler, er virkelig noget jeg vil huske og forsøge at implementere mere i min hverdag. + Det at skrive. Det er jo et fantastisk redskab. Vigtigheden af, at nære mig selv. Når jeg passer på mig, er alt hvad jeg er og giver, fra et meget kærligere, ægte og roligt sted. At jeg skal omgås flere modige, stærke, sårbare og seje kvinder. At jeg skal lytte mere til mit hjerte end mit hoved. At aktivt vælge mig selv, mine længsler og behov til. Tak for at have været nogle skønne værtinder. Tak for dem i er og det i skaber. Tak for at være en kæmpe inspiration. Tak for, at i går de smukke og vigtige skridt, som i gør. Jeres døtre er så heldige, at have sådan nogle forbilleder som jer.”

    Josefine

  • "Vi har nået mange dejlige ting, i et meget roligt tempo. Jeg har mødt en gruppe dejlige kvinder, som jeg føler forbundethed med. Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg skal mærke mig selv og hvad hjertet banker for. Jeg føler mig ligeså genopladet, som havde jeg været 14 dage i Thailand - denne gang slipper jeg for jetlag. Min krop og mit sind er næret på en måde, som jeg ville ønske, at den kunne være langt oftere. Jeg føler mig stolt over, at have tilladt mig selv, at nyde i fulde drag. Jeg har fået inspiration til at nyde, uden at dulme. TAK!"

    Kristina

  • "Jeg har fået en masse vidunderlige samtaler. Jeg har lyttet til mange rørende delinger. Jeg er kommet ned i kroppen. Jeg har genopdaget vigtigheden af at skrive og fået en idé om, hvordan jeg får det med hjem i min hverdag. Mit nervesystem er blevet endnu roligere. Jeg har nydt de andre kvinders selskab. Jeg har nydt de flotte omgivelser, som også er beroligende for nervesystemet. Jeg har følt mig forkælet med velvære og skønne gaver. Jeg har brugt mine sanser, hvilket har været med til, at få mig ned i kroppen. Jeg har fået ideer til nye prioriteringer i min hverdag. Jeg har nydt den stille tid alene til mig selv. Jeg har følt det spirituelle ved, at sidde i en smuk cirkel med andre kvinder, med smukke elementer fra naturen placeret i midten. Jeg har følt mig næret på det følelsesmæssige og spirituelle plan. Jeg har følt en forbundethed med de andre kvinder på et kvinde-urdrift-plan. Jeg har nydt at føle mine egne følelser og de andre kvinders følelser. I hverdagen higer jeg virkelig efter at føle mere og især at føle andre mennesker. "

    Ditte

  • "Jeg har fået roen til, at kunne mærke mig selv. Jeg har sammen med fantastiske kvinder, fået mit nervesystem i ro og har spejlet mig i dem og deres historier. Hvilket har givet mig en fantastisk følelse af fællesskab og tilhørsfølelse. Denne vilde og fantastiske oplevelse har givet mig så mange indsigter. Jeg er meget mere mig, end for fire dage siden. Jeg har en tiltro til fremtiden og nyder nutiden. Alle ting, skal nok komme på det helt rigtige tidspunkt. Jeg har en nyfunden tålmodighed og indre tro på, at mit indre og min krop har svarene. Jeg glæder mig til at give mig selv den omsorg og tid, jeg har brug for."

    Simone

  • "Hele opholdet har været, som at træde ind i et rum fuld af hjertevarme, ro og guidning. Jeres guidning og måde at facilitere de forskellige programpunkter har indbudt til ro og samhørighed, både med mit indre og med de andre kvinder. Jeg har følt mig holdt og rummet. Jeg har følt mig forstået. Jeg har følt mig, som mig. Vekselvirkningen mellem bevægelse, dans, gåtur, øvelser til at mærke kroppen, meditation, sauna og øvelser, der kræver mere af hovedet - skrivning og oplæg, har været perfekt for mig. Mellemrummene hvor der har været plads til mere løse snakke har også været værdifulde og af tilpas længde. Det var rigtig rart, at det ved ankomst var bestemt, hvor jeg skulle sove. Jeg har virkelig fundet en indre ro og dybde i mig selv, som jeg ikke har mærket i meget lang tid. Jeg har fået indsigter - både nye og en bekræftelse af noget, jeg godt vidste dybt inde, men ikke havde taget alvorligt. Jeg ved nu, at ro bliver nødt til at være en mere integreret del af min og min families hverdag. Tak for at skabe så fint et rum. Tak for jer."

    Helle

  • "Jeg har fået en masse selvindsigt og mærker meget mere balance. Jeg har fået mere ro på, og er blevet bedre til at være i nuet, nyde stilheden og mærke min krop. Noget fortæller mig, at det ikke er sidste gang, jeg prøver det her retreat, for både krop og sind. Jeg har været dejligt social - helt uden filter, hvilket har været så befriende. Jeg er blevet mere "ligeglad" med, hvad andre tænker, og kan bedre være mig selv."

    Rikke

  • "Det bedste har været, at møde alle de skønne og forskellige kvinder, og mærke hvad fællesskabet kan rumme af indsigt, sårbarhed og varme. Sammensætningen af programmet har været tilpas afvekslende. Det har været dejligt at give sig hen til bare "at være". I har som værter fået mig til at føle mig velkommen. Det har været nemt at finde ro i jeres selskab. Der er særligt én ting, som jeg tager med mig hjem. At jeg i højere grad vil vælge de mennesker, jeg bruger min tid med, udfra om det giver mig god energi. Jeg vil helt sikkert dyrke kvindefællesskabet mere i fremtiden. Tak for jer og en rolig weekend."

    Maria

DIN TERAPEUT

MARIA ANDERSON

Maria er kandidatuddannet i Pædagogisk Psykologi og har siden specialiseret sig i relationer og traumer. Hun har en 4-årig terapeutisk uddannelse og efteruddannelse indenfor nyere traumeteori.

Hendes helt store passion er arbejdet med at (gen)skabe forbindelsen mellem tanker/kognition og krop/sanser – både gennem individuelt terapeutisk arbejde og gennem helbredelse i trygge fællesskaber. Maria er selvstændig kropsorienteret samtaleterapeut og underviser på et Psykoterapeutisk Institut i København. Hun har mange års erfaring med at holde trygge rum for menneskelig udvikling og med at facilitere dybe, transformerende og næringsfulde fællesskaber for kvinder.

TILMELDING



Du tilmelder dig via linket nedenfor. Herefter modtager du en velkomstmail samt en bekræftelse på din deltagelse.

Jeg glæder mig til, at få dig med i kvindeflokken og
til at byde dig velkommen