Terapeutiske gruppeforløb

terapeutiske og helende fællesskaber for dig, der længes efter dybde, udvikling og heling – ikke alene, men sammen med andre.

Du er landet det helt rigtige sted, hvis…

… du længes efter fællesskab.
Den form for fællesskab, som
mennesker er skabt til at helbrede i.

Det her er for dig, der ikke har brug for mere stimuli, endnu en selvhjælpsbog, endnu et kursus, mere viden (der ikke bliver integreret) og endnu et podcastafsnit. Det er for dig,
der ønsker dybde, forandring og næring - helt uden overstimulering og nye ting på to-do-listen.

det her er for dig, der har brug for at

.. føle dig mindre alene og ensom (i dit følelsesliv og dine relationer)

.. mærke dybere forbindelse og mere næring i dine relationer

.. nogle virkelig ser dig, uden at du skal præstere eller levere noget bestemt, men bare være

.. få støtte, spejling og (sam)regulering

.. forstå dig selv og forandre selvsaboterende mønstre og vaner

.. være en del af et nærende fællesskab hvor i taler bagom det overfladiske niveau

.. mærke reel forandring i dine tanker og din krop, så du begynder at mærke mere ro og overskud varigt

.. begynde virkelig at leve livet (og nyde det), fremfor at overleve det hele tiden

Som en del af
fællesskabet får du

6 terapeutiske lørdage (fra 10-16)

Vi mødes i fællesskabet én gang om måneden i et halvt år og arbejder dybt med nervesystemet, relationer, grænser og selvregulering.

4 online sessioner

Mellem de fysiske dage mødes vi digitalt for at holde momentum, tjekke ind og støtte hinanden.

Dagligt community

En lukket platform hvor du kan dele, blive set og få sparring sammen med gruppen - hvor jeg ligger oplæg, påmindelser og inspiration ind til jer.

Forbindelse til dig selv og til fællesskabet

Mine terapeutiske gruppeforløb hviler på to grundelementer: 1) gruppeterapeutiske processer med øvelser der retter sig mod fællesskabet og 2) introspektive øvelser, der inviterer dig indad og træner din refleksion, din selvregulering og din mentaliseringsevne. Når vi bevæger os ud i fællesskabet holder jeg som facilitator rummet trygt for dybe(re) samtaler og delinger. I den indadvendte praksis vil der være øvelser både i grupper og alene i stilhed, der styrker din forbindelse indadtil i dit eget kropslige fundament.

I denne pendulering mellem udadrettede og indadrettede processer vil jeg jeg guide dig igennem stilhed og introspektion, delinger i cirkel, terapeutiske gruppeprocesser, meditationer og visualiseringer samt refleksive spørgsmål,der fordyber din forståelse for dig selv. Du vil i den forbindelse også få mulighed for at overvære eller modtage egenterapi af mig i plenum.

  • "Det har været en weekend i nogle skønne, trygge rammer, med en masse dejlige kvinder som alle ville alt det bedste for hinanden. Ingen fordomme eller bedømmelser, kun åbenhjertighed og kærlige tanker. For mig var det en vild oplevelse. Både grænseoverskridende og fantastisk. Jeg har ikke prøvet denne type retreat før, men jeg havde virkelig brug for at få indre ro/ro på mine tanker og bedre søvn. Jeg har fået en masse værktøjer og oplevelser med hjem, som helt sikkert vil hjælpe mig på vejen til mere indre ro og glæde. Tak for det!“

    Jonna

  • ”Jeg har elsket at lade mig svøbe i jeres åbenlyse gæstfrihed og autentiske væremåde. For mig har der været en fantastisk fin balance mellem oplæg/indhold og rum til bare at være. Jeg mærker og oplever to yderst kompetente og nærværende spaceholdere, som har gjort det muligt for mig, at læne mig tillidsfuldt ind i alt hvad der har været. Hvis du længes efter et pusterum fra hverdagen og ønsker at stimulere til en mere bevidst hverdag, så vil dette være en gave for dig! Præcis, som det var for mig!“

    Malue

  • "Vi har nået mange dejlige ting, i et meget roligt tempo. Jeg har mødt en gruppe dejlige kvinder, som jeg føler forbundethed med. Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg skal mærke mig selv og hvad hjertet banker for. Jeg føler mig ligeså genopladet, som havde jeg været 14 dage i Thailand - denne gang slipper jeg for jetlag. Min krop og mit sind er næret på en måde, som jeg ville ønske, at den kunne være langt oftere. Jeg føler mig stolt over, at have tilladt mig selv, at nyde i fulde drag. Jeg har fået inspiration til at nyde, uden at dulme. TAK!"

    Kristina

  • "Jeg har fået roen til, at kunne mærke mig selv. Jeg har sammen med fantastiske kvinder, fået mit nervesystem i ro og har spejlet mig i dem og deres historier. Hvilket har givet mig en fantastisk følelse af fællesskab og tilhørsfølelse. Denne vilde og fantastiske oplevelse har givet mig så mange indsigter. Jeg er meget mere mig, end for fire dage siden. Jeg har en tiltro til fremtiden og nyder nutiden. Alle ting, skal nok komme på det helt rigtige tidspunkt. Jeg har en nyfunden tålmodighed og indre tro på, at mit indre og min krop har svarene. Jeg glæder mig til at give mig selv den omsorg og tid, jeg har brug for."

    Simone

  • "Jeg har fået en masse selvindsigt og mærker meget mere balance. Jeg har fået mere ro på, og er blevet bedre til at være i nuet, nyde stilheden og mærke min krop. Noget fortæller mig, at det ikke er sidste gang, jeg prøver det her retreat, for både krop og sind. Jeg har været dejligt social - helt uden filter, hvilket har været så befriende. Jeg er blevet mere "ligeglad" med, hvad andre tænker, og kan bedre være mig selv."

    Rikke

  • "Det bedste har været, at møde alle de skønne og forskellige kvinder, og mærke hvad fællesskabet kan rumme af indsigt, sårbarhed og varme. Sammensætningen af programmet har været tilpas afvekslende. Det har været dejligt at give sig hen til bare "at være". I har som værter fået mig til at føle mig velkommen. Det har været nemt at finde ro i jeres selskab. Der er særligt én ting, som jeg tager med mig hjem. At jeg i højere grad vil vælge de mennesker, jeg bruger min tid med, udfra om det giver mig god energi. Jeg vil helt sikkert dyrke kvindefællesskabet mere i fremtiden. Tak for jer og en rolig weekend."

    Maria

DIN TERAPEUT

MARIA ANDERSON

Maria er kandidatuddannet i Pædagogisk Psykologi og har siden specialiseret sig i relationer og traumer. Hun har en 4-årig terapeutisk uddannelse og efteruddannelse indenfor nyere traumeteori.

Hendes helt store passion er arbejdet med at (gen)skabe forbindelsen mellem tanker/kognition og krop/sanser – både gennem individuelt terapeutisk arbejde og gennem helbredelse i trygge fællesskaber. Maria er selvstændig kropsorienteret samtaleterapeut og underviser på et Psykoterapeutisk Institut i København. Hun har mange års erfaring med at holde trygge rum for menneskelig udvikling og med at facilitere dybe, transformerende og næringsfulde fællesskaber for kvinder.

Tilmeld dig her

vælg mellem

Et fællesskab for mænd og kvinder

Et fællesskab
for kvinder